
Gør jer klar til at opleve tung bas, hurtige trommer og en energi der gør det svært ikke at hoppe og danse, når Kaleido festival præsentere programmet til den afsluttende fest på SPOT Festival.
Line-up: Mbizo | Flexitrax | Deb Foam
Festen er 18+ og kræver et SPOT-armbånd.
Mbizo
Mbizo er et etableret navn på den danske elektroniske undergrundsscene og medlem af eventkollektiverne Lokal, Vesterbro- og Nørrebro Bas Klub.
Hans seneste mixtape for Strøm blev udvalgt af Resident Advisor som ‘’Mix Of The Day’’ med titlen ‘’An impeccable production mix’’. Han medvirker også på de danske compilation-LP’er ‘’Danish Dub’’ part 1 og 2 sammen med 2000F, og er senest aktiv med officielle remixes for store danske artister som Bikstok, Raske Penge & Klumben og AV AV AV.
Med et bevidst udgangspunkt i dubmusik,bliver elementer fra genrer som grime, dubstep, breaks og UK funky også inkorporeret - Mbizo repræsenterer bas- og soundsystem-kulturen.
Flexitrax
Flexitrax (tidl. Yelzin) får gulvet til at ryste !
Hjalte Lehman er manden bag megasuccesen, Flexitrax, og den ene halvdel af bandet, Lyra Valenza.
Han har gang på gang bevist, at han har publikum i sin hule hånd.
Så hvis du kan lide at ryste måsen, skal du opleve det her! Forvent et mix af ghettotech, breaks, bass og så videre.
Deb Foam
Deb Foam er en elektronisk musikproducer med base i København. Hendes arbejde bevæger sig i spændingsfeltet mellem følelsesmæssig katarsis og intense klubbeats.
Med rødder i byens undergrundsscene har hun udviklet en markant lydidentitet, kendetegnet ved rå, kraftfulde lydlandskaber, der forener punkenergi med tunge basgange, breakbeat-rytmer, forvrængede teksturer og dragende vokallag.
Hendes musik fungerer både som konfrontation og forløsning som en form for sonisk terapi, der kanaliserer sorg, raseri og modstandskraft ind i fysisk lyd. På anerkendte udgivelser som Cleanse (2019), Automata (2022) og Pestilence (2023) omsætter Deb Foam indre uro til drivende, perkussiv kraft og bruger forvrængning og rytmisk dissonans som redskaber til følelsesmæssig klarhed.
De seneste singler, herunder DARE U og nowhere to go, udforsker spændingsfeltet yderligere med enbalance mellem melankolske undertoner og euforiske energiudbrud.