Drivhuset: Ny restaurant i Volume Village

Det dufter af grønt fra grillen, gammeldags fællesspisning og store drømme fra Drivhuset, der netop er åbnet

I Drivhuset kan du fange din eftermiddagskaffe og hænge ud til en uformel middag med masser af grønt og vin, der er til at betale. Når solen hænger lavt, kan du lade de sidste stråler skinne på dig, fra Godsvognen, der fungerer som restaurantens udendørs serveringsområde, eller få dig en lille svingom.

Et sted, der skal gro

Bag Drivhuset står de trevenner, Christian Krog Nielsen, Theo Andersen Grarup og Jacob Thorup, der har en fælles vision om at skabe det sted, de selv drømmer om i Aarhus – og inviterer gæsterne til at være med på vejen.

Vision er, at Drivhuset kan fortsætte med at gro, så det kan blive en restaurant, en café, et klubhus, et kulturhus, et dansegulv, og et sted, alle kan komme og være med til at skabe, ung som gammel.

 

Plads til store armbevægelser

Drivhuset ligger i forlængelse af Volume Village, i en bygning, der tidligere har fungeret som samlingspunkt på Rundhøj Torv:

 

”Vi skaber en restaurant, fordi vi kan gøre det her. På vores måde, i det her område, hvor der er plads til store armbevægelser, til at vokse og gå på opdagelse – og til at tale ind i alt det, der allerede sker i området,” siger Christian Krog.

Drivhuset bliver en forlængelse af Volume Village, og defestivaler, koncerter og andre events, der sker i løbet af sommeren. Det giver mulighed for at skabe en anderledes restaurantoplevelse, og plads til at tænke ud af traditionelle fortovsregler og -begrænsninger.

 

Om Drivhuset

Bord reserveres på Instagram.

Adresse: ThomasKoppels Gade 205, 8000 Aarhus C

Åbningstider: Torsdage, fredage, lørdage og udvalgte søndage, sommeren over. Åbent fra middag, køkkenet åbner 17.30.

Folkene bag: Bag Drivhuset er de tre venner, Christian Krog Nielsen, Theo Andersen Grarup ogJacob Thorup, der alle har beskæftiget sig og arbejdet med kultur, og deler en fælles kærlighed til god, enkel mad.

Drivhuset samarbejder med Aarhus Volume og Volume Village.

Menu: Der er gode, lokale råvarer på menuen, masser af grønt, og vin, du har råd til atdrikke dig snalret i.

          

HJEM
EVENTS
NYHEDER
KONTAKT
frivillig
OM OS
nyhedsbrev
AARHUS VOLUME