.png)
Aarhus Volume har vokseværk, og i den forbindelse søger vi en ny medarbejder til vores sekretariat. Vi søger en frivilligkoordinator, som skal stå i spidsen for at styrke vores forenings fællesskab og frivillighed, samt være ansvarlig for koordinering af crew på vores festivaler.
Hent opslaget som pdf her.
I løbet af 2026 skal flere af vores koncerter i Volume Village drives med frivillige kræfter, og for at det skal lykkes, skal vores fællesskab styrkes. Derudover er vores fire årlige festivaler alle sammen bygget på frivillige medhjælpere, og en stor del af arbejdet bliver at finde dem og få dem med ind i projekterne. I den forbindelse er der også et samarbejde med bestyrelsen om at øge hvervningen af folk fra festivalfrivillige til faste frivillige i Volume Village og som medlemmer af foreningen.
Som friviligkoordinator kommer de systemer og strukturer, du laver, til at være med til at forme vores organisation og den måde, frivillighed indgår i vores virke som en af byens største kulturelle aktører.
Vi søger en ansvarsfuld person, som trives med at arbejde selvstændigt. Du skal være udadvendt og trives med at møde og arbejde sammen med mange forskellige mennesker, da du bliver kontaktfladen mellem Aarhus Volumes fastansatte og de mere end 500 frivillige, der hvert år gør vores drømme til virkelighed. Stillingen er lønnet, men arbejdet drives af lysten til at bidrage til vores organisation, da vi ikke er lønførende.
Aarhus Volume og vores arrangementer er skabt af os selv. Som en del af kontoret kommer du til at sætte et præg på vores organisation og tage medejerskab over vores arrangementer.
Vi er et ungt sekretariat, men vi opfordrer alle til at søge stillingen.
Vi kan tilbyde:
Dine opgaver:
Om at arbejde i Aarhus Volume
Aarhus Volume / Volume Village har 10 faste medarbejdere på vores kontor ved Ringgadebroen. Vi driver spillestedet og natklubben Volume Village, bodegaen Drivhuset, og vi producerer 4 festivaler årligt; Beta, Kaleido, Gadefest på Klostertorvet og Praxis. Derudover laver vi en masse mindre arrangementer og produktioner i samarbejde med andre aktører i løbet af året, fx SPOT Festival.
Hvis du har lyst til at tage ansvar for frivilligheden i Aarhus Volume, på alt fra vores større festivaler til vores små bygge-lørdage, samt stå i spidsen for at styrke foreningens fællesskab, så glæder vi os til at høre fra dig!
Hvem er Aarhus Volume?
Aarhus Volume er en kulturforening, der i 10 år har arbejdet for at skabe plads i byen til de kulturer, vi elsker, og for at give aarhusianske unge uforglemmelige oplevelser. Vi bygger broer mellem mennesker, idéer og steder. Et vigtigt motto for os er “feel free to fuck up”, for der skal være plads til at lære, til at få idéer og føre dem ud i livet – også selvom det ikke er en garanteret succes. Kontoret, og den forening, der står bag, består primært af unge mennesker mellem 18 og 30, og vi gør en dyd ud af ung til ung-læring og at udvikle os sammen.
På et år har vi cirka 50.000 gæster, 500 frivillige og 250 kunstnere igennem til vores mere end 100 koncerter, festivaler og klubaftener. Derudover er vi en forening, der holder møder, foreningsdage, fester og en årlig crewtur. Vi er både en kulturaktør og et fristed for dem, der elsker at deltage i kulturlivet, uanset om det er opbygning, afvikling, optræden eller bare at have det fedt.
Ansøgninger sendes til job@aarhusvolume.dk senest d. 11. februar.
Samtaler vil blive afholdt d. 17. og 18. februar.