Beta 2026

3 dages udendørs koncerter under broen

14

.

May 2026

-

16

.

May 2026

Doors
Show Start
Køb billetFacebook event

18:00

19:00
300
kr

Kom med til Beta festival. Tre dages live musik under broen med i alt 10 koncerter.

Skyd sommeren i gang til tre udendørs koncertaftener i Volume Village, d. 14. 15. og 16. maj 2026, i Kristi Himmelfartsferien.

Beta samler nogle af landets stærkeste artister over tre aftener i Volume Village. Én festival, ét program — men tre aftener med hver deres tydelige musikalske retning. Det er en festival, der trækker på både nye stemmer, etablerede navne og acts, der lige nu former dansk musik.

Hver aften er bygget op omkring 3-4 koncerter, og imellem koncerterne har vi inviteret en række af vores ynglings DJs til at holde stemningen høj.

Kom og skyd sommeren i gang med os.

Torsdag

Barselona · Karoline Funder · School of X · dB+ (DJ)

Barselona leverer deres generationsdefinerende rock med store omkvæd, klaverballader  og en energi, der har gjort dem til et af landets mest elskede livebands.


Karoline Funder er en af de mest lovende nye sangskrivere i Danmark. Hendes guitardrevne indiefolk og ærlige tekster om relationer og uro har høstet 5‑stjernede anmeldelser og udsolgte shows.

School of X binder aftenen sammen med sit drømmende, alternative popunivers i en blanding af sårbarhed, stor lyd og stærk melodisk sans.

dB+ åbner torsdagen med varme grooves, house‑rytmer og skæve perler fra de dybe pladekasser.

Tidsplan: 

Doors: 18:00

Resident DJ: dB+

19:00 Karoline Funder

21:00 School of X

23:00 Barselona

Fredag

eee gee · Lord Siva · Mona Moroni · Girlfriends Season (DJ)

eee gee er en af Skandinaviens mest overbevisende nye stemmer. Hendes blanding af nordisk melankoli, americana og drømmende indie har givet hende international opmærksomhed og et ry for at skabe hele følelsesmæssige universer.

Lord Siva er et ikon i dansk musik — en vokal i en kategori for sig selv og en kunstner, der har formet en hel bølge af moderne, melankolsk pop.

Mona Moroni skaber et stemningsmættet, minimalistisk rum, hvor melankoli og varme mødes. Deres koncerter i DR Koncerthuset og Musikhuset Aarhus var stuvende fulde.

Girlfriend Season leverer et glitterfyldt, hyperenergisk mix af reggaeton, club vibes og hypertechno.

Tidsplan: 

Doors: 18:00

Resident DJs: Girlfriend Season

19:00 Mona Moroni

21:00 eee gee

23:00 Lord Siva

Lørdag

Bogfinkevej · Josva · Kundo · Sira Jovina · Namdori + Wasabi fm (DJ)

Lørdagen er Beta på sit mest pulserende: rap, pop, R&B og en energi, der samler publikum.

Bogfinkevej er Aarhus helt ind til benet. Fra Smilets By til Længe Fin har de skabt fælles-sang, jysk charme og et katalog, der er blevet en del af byens lydspor.

Josva er en af landets mest lovende nye pop‑ og R&B‑stemmer. Med hits som Lonely og Sunny har han taget Danmark med storm og fyldt Store VEGA og Train.

Kundo leverer hårdtslående, melodisk hiphop med guldhits, stærke hooks og et       live‑show med intens tilstedeværelse.

Sira Jovina er en af de mest spændende nye stemmer i dansk pop og R&B, med en vokal med varme og sjæl, og en artist der allerede har gæstet både Orange Scene og Arena som feature.

Namdori og Wasabi.fm forener global rytmik, rå energi og DIY‑attitude i et højintens b2b‑sæt.

Tidsplan: 

Doors: 16:00

Resident DJs: Namdori b2b Wasabi.fm

17:00 Bogfinkevej

19:00 Josva

21:00 Sira Jovina

23:00 Kundo

Efterfest | lørdag – obs begrænset kapacitet

Wesmo · Opulence · Corner

Lørdag slutter med et brag til efterfest indenfor i Volume Village fra 00-04.

Corner og Opulence spiller UK‑inspireret garage, jungle og meget mere, der holder pulsen høj helt til den lyse morgen.

Midt i det hele får vi besøg af en af de mest hypede nye stemmer på den danske musikscene: Wesmo, som med sin rå energi, tunge basbeats og et direkte lyrisk udtryk brækker det ned på en grime‑ting! Live er han intens, kompromisløs og fuld af attitude.

OBS! Efterfesten er 18+ og der er begrænset kapacitet (350 personer) – vi kan derfor ikke garantere plads til alle, selvom man har armbånd.

Priser

1 dag for 300 kr

2 dage for 500 kr

3 dage for 700 kr

Tilgængelighed og billetter

Billetter købes via Ticketmaster.

Det er muligt at købe en ledsagerbillet ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort.

Kontakt Ticketmaster på tlf. 38481633.

Se aftermovien fra 2025 herunder:

14

.

May 2026

-

16

.

May 2026

Doors
Show start
Køb billet

18:00

19:00
300
kr

Find vej

Tilgængelighed

Husregler

Parkering

Flere events
Hjem
Events
Nyheder
Kontakt
Frivillig
Om os
Drivhuset
Nyhedsbrev
AARHUS VOLUME
Volume Village Instagram